Dansesal
Dansesalen er et eksempel på et mindre idrætsrum, der ikke er indrettet til boldspil, men som har andre kvaliteter og lægger op til andre former for aktivitet, uden dog at være predikteret til kun at kunne rumme en form for aktivitet. Ved at indrette en særlig sal til dans og frie bevægelsesformer, får man mulighed for at skabe den optimale stemning, den rette belysning og den optimale indretning. Fordele
- Tilbyder rum og stemning til andre former for aktiviteter end de traditionelle.
Ulemper
Eksempler
 Ollerup Idrætshøjskole
På Ollerup Idrætshøjskole ”hænger” dansesalen som en boks, svævende over springsalen. Adgangen til dansesalen foregår over en gangbro gennem springsalen. Salen har glasfacader på to sider, dels til den aktive springhal og dels til den park, der omgiver skolen. Salens placering mellem de to forskellige områder giver salen en særlig stemning og egen dynamik. Salen er indrettet med parketgulv og spejle mens væggene er malet i en dyb rød nuance, der sætter en varm stemning i rummet sammen med loftsbeklædningen af træbeton.
 Institut for Idræt ved Københavns Universitet
På Institut for Idræt har man ovenpå den eksisterende gymnsatiksal bygget en ny etage indeholdende en dansesal. Vejen til salen går både forbi svømmehallen og gymnastiksalen. Dansesalen ligger i 3. sals højde, og via de store vinduespartier er der direkte udsigt ud i birketræernes kroner. Salen er lys og velproportioneret i størrelse og loftshøjde. Udsigten til træerne, kunsten på væggene, dagslysindfaldet og de runde glaslamper sætter en stemning, der er særligt stimulerende for dans, rytmik og fri bevægelsesformer. Der er samtidig gode opholdsmuligheder på bænken langs væggen, og dermed plads for pauser og ophold.
|