INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Aktivitetszonen
Akustik
Bæredygtighed
Dagslys
Energi
Facade
Fleksibilitet
Gulv
Gymnastiksal
Ibrugtagning
Indeklima
Indretning
Konstruktioner
Kulturaktiviteter
Kunstlys
Markedsføring
Nye idrætsaktiviteter
Omklædningszonen
Opholdszonen
Organisation
Overgangszonen
Stemningsrum
Tag
Teknik
Tilbygningszonen
Tilgængelighed
       Handicap
       Indretning
       Ledelinier

Trad. sportsaktiviteter
Udezonen
Udtryk
Åbenhed

Artikel

 

 

 

 

 

Handicap og tilgængelighed


Kilde: Tilgængelighed og Arkitektur. Eksempelsamling, Center for tilgængelighed, 2000.
 
Frem til 1970’erne var ordet handicap knyttet til det enkelte individ. Handicap var en diagnose og ikke forbundet med samfundsindretningen. Siden er der sket ændringer, og i bogen Tilgængelighed og Arkitektur beskrives det, at: ”Verdenssundhedsorganisationen har i sin klassifikation af begrebet handicap flyttet fokus fra individ til omgivelser. En funktionsnedsættelse skal ses som en konsekvens af, at samfundet ikke er indrettet med henblik på at tage hensyn til de menneskelige variationer”.
Siden er kravet om tilgængelighed blevet en del af det almindelige bygningsreglement i Danmark og der er nu en række forhold, der skal gennemtænkes, når man ombygger eksisterende bygninger til fremtiden.
 
Når man projekterer, kan det være en hjælp, hvis man sætter sig i de menneskers sted, der har et handicap. Hvad har man selv behov for, hvis man ikke kan gå, se eller høre?
 
Ved design af stort set alle funktionsbærende elementer i en bygning - fra bygningens overordnede struktur og sammenhæng til dimensionering af gangbredder og placering af vandhaner – skal tilgængelighed indtænkes. Det handler både om at skabe mobilitet for bevægelseshæmmede, samt at skabe mulighed for at syns- og hørehandicappede kan orientere sig i og udenfor bygningen.
 
I forbindelse med idrætshaller vil der typisk være problemer med indgangspartier, handicapomklædning, dør- og gangbredder.
At indtænke tilgængelighed fra starten af projektet giver mulighed for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem de belægningsskifter, man ønsker af arkitektoniske eller aktivitetsmæssige årsager med de belægningsskifter, der kan fungere som ledelinier for synshandicappede. 

 

Mobilitetshandicap, som gangbesvær og kørestolsbrug kræver generelt stor manøvreplads, greb, betjeningspaneler i rette højde og med rette afstand, samt at funktionerne kan anvendes uden den store kraftanstrengelse. 
Derudover er der følgende særlige behov:

  • Handicapparkering
  • Kort afstand fra parkering til bygninger og aktiviteter
  • Rummelige pladsforhold
  • Niveaufrie adgangsforhold
  • Elevator til alle etager
  • Ramper ved alle trin
  • Letbetjente eller automatiske døre
  • Fast og jævn gulvbelægning
  • Hvilepladser
  • Støttegreb
  • Lavere højde ved greb og betjeningsknapper
  • Handicaptoiletter

Løsningseksempler:

  • Knager i to rækker, så både børn og kørestolsbrugere kan nå dem.
  • Dørgreb, som en ”stang” i hele dørens højde, gør, at mange kan nå den og få et godt greb.

 

Synshandicappede er afhængige af, at indretningen er enkel og entydig. Som synshandicappet orienterer man sig ved hjælp af mange forskellige faktorer og især ved høre-, lugte- og følesansen. Det akustiske miljø og forandringer i lydbilledet, måden hvorpå egne trin gengives, er ligesom dufte og lyde meget vigtig for orienteringsevnen. Forskellige lydbilleder kan skabes ved ændring i lydstyrke, klang i fodtrin og lyden af springvand, dufte kan komme fra blomster, mad eller duftampuller, og følesansen kan bruges ved at mærke sig frem med hænderne og genkende skulpturer, særlige hjørner, osv.
Udover de generelle retningslinier har synshandicappede følgende særlige behov:

  • Tydelig og godt belyst skiltning
  • Informationer skal både kunne ses, f.eks skrevet med stor skrift, og høres, f.eks. med talesyntese
  • Kontrastfarver
  • Følbare ledelinier, der angiver retninger og retningsskift
  • Højt lysniveau
  • Friholdte ganglinier
  • Håndlister – bruges også som ledelinie
  • Lydsignaler
  • Informationer med følbar reliefskrift, eventuel punktskrift
  • Publikationer på lydbånd, disketter eller via web
  • Generelle informationer suppleres med tale
  • Gode akustiske forhold

Løsningseksempler

  • Vandfontæner skaber lydbilleder og giver mulighed for at orientere sig
  • Planter, der dufter, giver mulighed for at orientere sig
  • Skift i belysningsniveau giver orienteringsmulighed
  • Ledelinier eller skift i belægning angiver retning

 

Hørehandicappede er stærkt afhængige af visuel information og rigelig skiltning. Et akustisk miljø med mindst mulig baggrundsstøj er til stor fordel for svagthørende.
Derudover er der følgende særlige behov:

  • Mikrofonanlæg forbindes med teleslynge
  • Gode akustiske forhold
  • Minimering af baggrundsstøj
  • Mulighed for anvendelse af personligt lydanlæg
  • God visuel information suppleret med symboler
  • Mulighed for anvendelse af tegnsprog eller teleskærm
  • Væsentlige informationer skal kunne ses og høres
  • Kommunikation på tegnsprog og ved mundaflæsning
  • Hensigtsmæssig belysning i forbindelse med mundaflæsning.
 
  
 
Forståelseshandicap
Personer med forståelseshandicap har især behov for, at de fysiske omgivelser er logiske og let genkendelige. Personer med dette handicap forvirres, hvis de skal forholde sig til mange forskellige elementer på samme tid. Derfor må indretningen være simpel og overskuelig.
Derudover er der følgende særlige behov:

  • Klar og enkel rumfordeling og indretning
  • Simpel og intuitiv brug af produkter, funktioner, mv.
  • Ledelinier med farver
  • Tydelig information
  • Væsentlige informationer suppleret med symboler
  • Mulighed for hjælp fra personale
  • Nemt at identificere personale
  • Sanselige orienteringsobjekter
  • Tryg og beroligende indretning

 

”Varierende sanseindtryk fra lys, lyd, lugt, materiale og form letter orienteringen og medvirker til, at stedet lettere genkendes.”
Tilgængelighed og Arkitektur, Eksempelsamling, Center for tilgængelighed, 2000.