INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Aktivitetszonen
Akustik
Bæredygtighed
Dagslys
Energi
Facade
Fleksibilitet
Gulv
Gymnastiksal
Ibrugtagning
       Ibrugtagning
       Sanser

Indeklima
Indretning
Konstruktioner
Kulturaktiviteter
Kunstlys
Markedsføring
Nye idrætsaktiviteter
Omklædningszonen
Opholdszonen
Organisation
Overgangszonen
Stemningsrum
Tag
Teknik
Tilbygningszonen
Tilgængelighed
Trad. sportsaktiviteter
Udezonen
Udtryk
Åbenhed

Artikel

 

 

 

 

Ibrugtagning af opgraderede idrætsrum


Af Catrine Scholle cand. scient. i idræt og psykologi
 

Idrættens rum er ved første blik bestemt til at bruges på en særlig måde. Men et rum er ikke statisk og uforanderligt. Rum bliver sanset på individuelle måder og defineret gennem bevægelse. En ny bevægelse betyder en ny oplevelse, og rum er ikke færdige, før de er i brug. Når man ibrugtager nye rum, bør man være opmærksom på kroppens dialog med omverdenen, og hvordan vi reagerer på omgivelsernes udformning.
 
Menneskets dialog med rummet
Arkitektur former de rum, vi lever i, og idrætsrummet er rammen om mange forskellige bevægelsesformer og aktiviteter.
Når vi skal beskrive menneskers oplevelser og erfaringer i rum, må vi tænke på rummet som et levende væsen med sit eget sprog. Rummet ”taler” forskelligt til forskellige mennesker og kan fremkalde forskellige emotionelle stemninger og følelser hos hvert enkelt menneske.
Det er essentielt for den gode oplevelse i rummet, at rum og aktivitet er i harmoni med hinanden gennem proportionering, orientering, stemning og farve.
 
Gennem vores sanser er vi er i kontakt med verden.
Når vi oplever verden omkring os, opstår der en dialog mellem krop og rum, som er dels bevidst, dels ubevidst. Rummets betydning bestemmer vi i nogen grad selv, da det delvis afhænger af den grad, vi er vores egne sanser bevidst.
Mærker jeg temperaturen? Ser jeg lysets kvalitet?
Hører jeg rummets akustik? Føler jeg gulvet?
 
Sanser skal stimuleres for at kunne fungere ordentligt.
Når man træder ind i et rum, bliver man konfronteret med tusinde sensoriske inputs. Man kan ikke optage alle input på en gang og vælger nogle ud, som opleves bevidst, resten sanses ubevidst.
De input, vi optager ubevidst, har stor indflydelse på vores bevægelser, adfærd og kommunikationsmuligheder. I store rum bevæger vi os ofte stille og forsigtigt. I en restaurant placerer man sig ofte ved et vindue eller ved væggen. Det sker helt ubevidst.
Det, vi bevidst sanser, hænger derimod normalt sammen med det formål, vi har med vores adfærd.
Man kommer f.eks. ind i hallen med det formål at spille badminton. I dette øjeblik er sanserne måske optaget af at finde en fri plads i hallen, som på en eller anden måde virker tilfredsstillende. Din yndlingsplads er måske den sidste henne ved vinduerne. Den er fri!! Ketsjeren er i hånden, skoene bevæger sig hen over gulvet, glæden over snart at skulle i gang breder sig i kroppen. Alle andre sanseinput bliver i dette øjeblik optaget i vores ubevidsthed, men ikke bevidst sanset (hallen er kold, 2 loftslamper er i stykker og din makker er ikke kommet endnu).
 
Husk at: spejle viser din kropsholdning, som du selv ikke kan se, eller sanse den.
 
  
Idrætsrums kvalitet målt i sansestimulans
For at kunne bruge nye idrætsrum på nye måder skal sanseprocessen forbedres, forstærkes og sensibiliseres. Oplevelsen af et rums kvalitet er afhængig af, om behovet for sanselige oplevelser bliver tilfredsstillet (uden dog at blive overstimuleret). Vi kan måle et idrætsrums kvalitet i, hvor meget vores sanser bliver stimuleret:
Idrætsrummet skal ikke være ”afsluttede”. Brugerne skal kunne give rummet nye historier, ny personlighed, nye relationer. Man skal kunne mærke, at man bruger rummet, og at man er til stede. Brugerne skal forholde sig til idrætsrummet – bevidst. Her er det vigtigt, at rummet virker stimulerende.
Man skal kunne åbne og lukke vinduer, mørklægge og oplyse rummet, forstørre og formindske rummet, forandre gulvbelægningen, røre ved væggene, høre musik,… m.m.
En bevidst brug af ruminddelinger, farver og former kan stimulere sanserne på nye måder og tilskynde udviklingen af nye adfærdsmuligheder, der forstærker dialogen mellem krop og rum.
 
Ikke alt skal være muligt i det nye rum - Fleksibiliteten kan overtage og rummet blive  uhåndgribeligt.
 
Brugen af nye rum
Oplevelsen af arkitektur og omverdenen kræver tid og arbejde – et sanseligt oplevelsesarbejde.
At opleve er vejen til den personlige og kropslige tilegnelse af rummet.
Ved at ’gå på opdagelse’ i et nyt idrætsrum og udnytte det på nye måde vil nye anvendelsesmuligheder udvikles.
Der skal nye øvelser på programmet for at kunne få nye oplevelser. Brugerne skal inspireres til at være åbne og konstruktive i deres bevægelser.
Det vil ofte være en fordel at få en professionel idrætskonsulent ud og hjælpe med at ibrugtage rummene, for at man får udnyttet rummets nye potentialer fuldt ud. Opgraderede rum indeholder nye muligheder – de skal findes, dyrkes og udvikles. Det kan være svært, hvis man gennem mange år har haft sin gang i hallen, pludselig at se alle de nye muligheder. Men værdi er kun værdi, hvis det kan bruges. Så for at udløse den nye værdi skal rummet bruges, sanses og opleves på ny.
 
Ved ibrugtagning af nye idrætsrum - Husk at:

  • Rum har ”sprog” – forstå ”sproget” og udnyt det.
  • Rum taler forskelligt til forskellige mennesker.
  • Dialogen mellem krop og rum foregår både bevidst og ubevidst.
  • Rum opleves ud fra det formål, vi har med at være der.
  • Rum og aktiviteter skal afstemmes og understøtte hinanden.
  • Nye rum animerer til ny adfærd.
  • Udefrakommende faktorer påvirker oplevelsen af rummet.
  • Rum opleves og ibrugtages med alle seks sanser.
  • Rums fysiske udformning eller emotionelle påvirkning kan enten stimulere eller forhindre en aktivitet.
  • Oplevelser og tilegnelsen af nye rum kræver tid og bevidst sansearbejde.
  • Det kan være en god idé at få en professionel idrætskonsulent til at hjælpe med at udnytte rummets nye muligheder og udløse den ”indbyggede værdi”.