INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Aktivitetszonen
Akustik
Bæredygtighed
Dagslys
Energi
Facade
Fleksibilitet
Gulv
Gymnastiksal
Ribber
       Byens sal
       Hvorfor opgradere
       Idrætssalen
       Opgradering af gymnastiksal
       Processen ved opgradering
       Udfordringssalen

Ibrugtagning
Indeklima
Indretning
Konstruktioner
Kulturaktiviteter
Kunstlys
Markedsføring
Nye idrætsaktiviteter
Omklædningszonen
Opholdszonen
Organisation
Overgangszonen
Stemningsrum
Tag
Teknik
Tilbygningszonen
Tilgængelighed
Trad. sportsaktiviteter
Udezonen
Udtryk
Åbenhed

Artikel

 


 

 

 

Hvorfor opgraderer gymnastiksalen

Gymnastiksale er de sale, der ligger i forbindelse med skoler og primært betjener disse. Definitionen baseres på beskrivelsen i "Idrætsscener - kropskulturen i to egne af Danmark" af Center for Idræt og Arkitektur, 2003. Her står:
"Gymnastiksalen ved skolerne kommer til efter udgivelsen af ”Haandbog i Gymnastik” i 1899, der opfordrede til udbredelsen af gymnastik på de danske skoler. Efter skolereformen i 1937 blev det lovkrav, at der på folkeskolerne skulle være idrætsfaciliteter. Skolereformen i 1958, der omhandler centralskoleprincipperne, betød, at der opførtes mange centralskoler, og da det siden 1937 har været lovkrav at opføre idrætsfaciliteter i forbindelse med skoler, får alle disse nye centralskoler fra starten en gymnastiksal, som disponeres og indrettes efter principperne i ”Haandbog i Gymnastik” fra 1899." Omkring indretningen af salene står der: "Salene er overvejende med ribber på begge langsider, basketkurv på gavlvæggen. et ur bag gitter, depot i den ene ende og omklædning i den anden". Omkring stemning står der: "Disse sale indeholder dog mange rumlige kvaliteter med dagslysd fra begge sider og en skala, hvori man ikke "forsvinder". Der er en vis nostalgi og barnlig glæde forbundet med gymnastiksalene og deres velkendte elementer af ribber, skamler, tove, madrasser, lys og den umiskendelige duft af gammen gymnastiksal".

Bogen tillægger geografien en stor rolle i forhold til gymnastiksalenes udformning. De undersøgte gymnastiksale på landet og i storbyen beskrives som strukturelt forskellige, men med sammenfaldende proportionering og indretning.
 


En typisk gymnastiksal – en typisk sal med højt placerede vinduer og ribber.

Status
Mange nutidige gymnastiksale ser ud som de fleste husker det fra barndommen. De er godt proportionerede, har fine dagslysindtag og udtrykker en nostalgisk/idyllisk fortolkning af idræt og krop. Gymnastiksalen er både et flot og traditionsbundet rum, men også et rum, der ikke umiddelbart udtrykker, at her er man aktiv, fordi det er sjovt. Depotet, som tidligere blot skulle rumme enkelte redskaber, er nu overfyldte og uoverskuelige. Det er ikke der, man henter inspiration til at anvende nye redskaber og finde på nye aktiviteter. Omklædningsrummet med bad var tidligere en luksus, som ikke alle havde adgang til derhjemme. Nu er de nedslidte og langt fra den standard, der er i mange hjem. Rummet er helt i modstrid med den afklædte krops sårbarhed.



Badefaciliteter Foto: Maria Keinicke Davidsen 

Udvikling
En vigtig rolle i udviklingen af skolernes gymnastiksale spiller både de generelle forandringer i idrætsdyrkelsen og skolernes nye behov for en anden undervisning i idræt og motorik.
I samfundet generelt er idræt ikke længere kun noget, man dyrker i foreninger og for konkurrencens skyld. Mange dyrker forskellige former for selvorganiseret idræt. Der er kommet nye brugergrupper til. Kvinders idrætsdeltagelse er nu helt på højde med mændenes, og ældre mennesker fortsætter med at dyrke idræt til højt oppe i alderen.
Skolerne har fået nye behov for undervisning i idræt, ligesom flere skoler arbejder med pædagogiske principper, der sigter mod at udnytte det enkelte barns kompetencer for at styrke indlæringen.
Der er væsentlig forskel på, hvilke rammer den enkelte elev stimuleres af, ligesom der er forskel på, hvad en 7. klasse, en lille gymnastikpige, en gravid yogadyrker og fruerne fra ældreidræt foretrækker. Gymnastiksalen har mange potentielle brugergrupper, som har forskellige præferencer til rum, rammer og stemninger.
Både den generelle samfundsudvikling og de forandringer, der er i gang på skolerne, spiller ind på, hvordan gymnastiksale skal opgraderes og udvikles for at imødegå fremtiden og være parate til endnu ukendte aktiviteter.
For flere oplysninger om udvikling i idrætsdyrkelsen se hovedafsnittet ”Hvorfor” vedr. opgradering af haller.


Udfordringer
Skolerne har fået stillet nye krav til undervisningen i idræt. Mange skoler har fået bygget en ny hal til og tilbage står de med spørgsmålet om, hvad gymnastiksalen nu skal bruges til. Nogle steder bygges salene om til helt andre funktioner. Men salene tilbyder andre rumligheder end hallen og man kan med fordel bevare den som et rum med plads til bevægelse og kropslig udfoldelse. På nogle skoler er gymnastiksalen eneste større rum, hvor der er mulighed for fysisk aktivitet. Her skal der derfor tænkes i dobbeltudnyttelse og fleksibilitet 
Skolernes undervisning er forandret og mere undervisning foregår tværfagligt i projektgrupper rundt omkring på hele skolen. Forskning har vist, at nogle elever lærer bedst, hvis de samtidig er fysiske aktive. På denne baggrund kan man argumentere for også at anvende gymnastiksalen i andre undervisningsmæssige sammenhænge.

”Forestil jer at have geografi og stå i idrætshallen på et tæppe, der forestiller et verdenskort. Så løber vi til Afghanistan eller Brasilien, og bruger pludselig hallen til noget fysisk og lærer samtidigt, hvordan geografien ser ud. ”
Jørgen Tarris på www.skub.dk
 
Aktivering af de elever, der ellers ikke er idrætsaktive, spiller også en rolle ved opgraderingen af gymnastiksalene. Sale, der primært baseres på sport og konkurrence, kan afholde de idrætssvage grupper fra at være aktive. Dermed har opgradering af salene potentiale til at opbygge aktivitetslandskaber, der også aktiverer de, der ellers ikke er aktive.
 


Nyindretning af et simpelt gangareal kan skabe mangfoldige muligheder for bevægelse og aktivitet.
Bosch og Fjord, Illustration: Maria Keinicke Davidsen
 

Agumenter

Forskellig grupper vil have forsekllig agumenter for hvorfor gymnastiksalene bør opgraderes. 
 
Argumenter for politikeren

  • Ved opgradering af skolernes gymnastiksale er der mulighed for at skabe rum, der aktiverer flere børn og unge. Det vil forbedre den generelle sundhedstilstand, så børnene bliver mindre syge og dermed belaster sundhedsbudgettet mindre.
  • Ved at opgradere gymnastiksalene fremstår kommunen som ”den, der gør noget for sundheden og bevægelseskulturen blandt skolebørn”
  • Når man alligevel skal renovere gymnastiksalen er det økonomisk fordelagtigt at opgradere salen samtidig frem for at vente.
  • Ved en opgradering af salene bliver det nemmere at udleje den og dermed opnå nye driftsindtægter
     


Argumenter for skolelederen


  • Ved en opgradering af gymnastiksalen kan skolen sende et signal om, at der gøres noget særligt for sundheden og bevægelseskulturen.
  • Ved en opgradering af salene bliver det nemmere at udleje dem og dermed skabe nye former for driftsindtægter.
  • Lærere og elever bliver mere tilfredse af at undervise og blive undervist i tidssvarende lokaler og omgivelser.


Argumenter for læreren

  • Ved en opgradering af skolernes gymnastiksale er der mulighed for at bruge salen på nye måder: Både i idrætsundervisningen og i den øvrige undervisning.
  • Differentieret undervisning er kun mulig i differentierede rum. Med en opgradering af gymnastiksalene er det muligt at skabe de rum, der understøtter denne særskilte undervisning.


Argumenter for eleverne

  • Ved en opgradering af skolernes gymnastiksale bliver der flere muligheder for nye aktiviteter.
  • Ved opgradering af gymnastiksalene kan bade- og omklædningsforholdene forbedres.
  • Det bliver sjovere at have idræt i en opgraderet gymnastiksal.