INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Aktivitetszonen
Akustik
Bæredygtighed
Dagslys
Energi
Facade
Fleksibilitet
Gulv
Gymnastiksal
Ibrugtagning
Indeklima
Indretning
Konstruktioner
Kulturaktiviteter
Kunstlys
Markedsføring
Nye idrætsaktiviteter
Omklædningszonen
Opholdszonen
Organisation
Overgangszonen
Stemningsrum
Tag
Teknik
Tilbygningszonen
Tilgængelighed
Trad. sportsaktiviteter
Udezonen
Aktiverende arkitektur
Belægningstemaer
Beplantning
Forplads
Idrætscross
Kunstgræs
Mini-kunstgræsbaner
Multibaner
Niveauer i landskab
Parasoller
Programmeret udezone
Rulleskøjter
Satellitter
Skating
SportCourt
Stisystemer
Struktur
Syntetisk is
Udendørs fitness
       Når sport bliver til leg i byrummet
       Playable

Udtryk
Åbenhed

Artikel


Når sport bliver til leg i byrummet


af Kristian Balle Hansen, arkitekt MAA

Vi skal tænke på sport som leg og legen skal tænkes ind i vores hverdag og byrum. Det vil være gavnligt for både folkesundheden, miljøet og ikke mindst flowet i byen


Foto: Byrum i Barcelona 

Bekæmp fedme med sport og global opvarmning med cykling. Sådan fremstilles løsningen på to af tidens store udfordringer ofte. Førstnævnte særligt i Vesten.
En undersøgelse foretaget af eurobarometer viser, at hovedparten af voksne danskere er mere interesserede i sociale relationer i forbindelse med sport end vores svenske naboer, som betragter idræt mere elitært. I Danmark vægtes venskabet højere end sejren. Populært sagt; det handler ikke om at vinde, det handler bare om at være med, hvilket må betragtes som en sund holdning - særligt uden for de etablerede idrætsarenaer.
De fleste ønsker sig en sund sjæl i et sundt legeme, men det kræver disciplin at dyrke kroppen og særligt, hvis det kun er for kroppens skyld. For dem, der skrifter holdsporten ud med individuel motion, bliver det lettere helt at vælge motionen fra. Når man ikke står til ansvar for andre end sig selv bliver det lettere at overbevise sig selv om, at man får løbet i morgen i stedet for i dag.
For at samle befolkningen om et projekt, der handler om at leve sundere og som følge af det leve lykkeligere, må vejen derhen være tilgængelig for alle.

Fokus på legen
Byens fortove og cykelstier skal ikke omdannes til agilitybaner, men ideen om at det er i rummet mellem a og b motionen dyrkes, er oplagt.
Fysisk aktivitet på legepladsen er lige så fysisk sund som enhver form for idræt.
Legepladsen har den egenskab, at fokus ikke ligger i aktivitetens konsekvens for kroppen, men i legen selv. Altså den umiddelbare fornøjelse.
Hvis man forestiller sig en by, hvor legepladsernes retningsbestemte redskaber var placeret langs fortovene, ville det være muligt for byens børn at hinke, balancere, rutsche hele vejen gennem byen. Statiske aktiviteter som karruseller og gynger kunne placeres foran skolerne, hvor børnene kunne vente på forældre osv.
 
Fodbold- og basketballarealer kunne placeres på byens mindre pladser nær skolerne, så de kunne benyttes for områdets beboere uden for skolens åbningstid og derved give noget til byen.
Det er vigtigt, det er legen frem for sporten, der er i fokus. Hvis byen omformes til et atletikstadion, vil det for de i forvejen besværede forekomme som en uoverkommelig udfordring at tage del i ´konkurrencen´.
Projektet om at blive sund vil forekomme uopnåeligt, derfor må total sundhed og den olympiske idealkrop ikke betragtes som det enestående mål. Derimod bør processen være integreret i hverdagens begivenheder som umiddelbare offentlige tilbud i det urbane rum.
Hvis legepladsen er rigtigt udført og rigtigt placeret, appellerer den til de fleste også på tværs af alder.

Berlin som eksempel
I Berlin er mange pladser og parker udført med integrerede legepladser. Ikke i et aflukket hjørne men ofte med en central placering. Stort set alle parker har bordtennisborde og på et uformelt niveau er sporten er blevet synonym for Berlin og dyrkes udenfor sommer og vinter. Mange berlinere har et sæt bordtennisbats og bolde med i tasken, hvis chancen skulle byde sig. Med et enkelt byplanmæssigt greb og hjælp fra en række happenings foranstaltet af nogle af byens barer, har man sat gang i en bevægelse.


 Foto: Byrum i Barcelona 

Et omtalt forsøg på at begrænse biltrafikken og samtidig øge cykeltrafikken er lukningen af Nørrebrogade i København. Forsøget har mødt massiv kritik, og det tilskrives skylden for at butikkerne har haft en markant nedgang i omsætningen det forløbende efterår. Det er sandsynligvis en sandhed med modifikationer, for da de fleste butikker i byens resterende kvarterer kan fremvise lignende fald, må man nærmere betegne igangværende finanskrise som den direkte årsag. Problemet med Nørrebrogade er, at projektet har været lukningen i sig selv. Beboere, handlende og trafikanter i området kan ikke afkode lukningens potentiale, fordi gaden i øjeblikket virker trist. Den tidligere cykelsti er spærret med betonankre, der ligner efterladenskaber fra sidste års gadekampe. Cykellisterne henvises til en markeret cykelsti på kørebanen, der stadig benyttes af busser og af et væsentligt antal bilister ulovligt. På trods af trafikomlægningen fremstår fortovet på Nørrebrogade stadig som en snæver forhindringsbane, og på cykelstien føler man, at man er på overlevelsestur.
En utryg situation, der får mange til at vælge en alternativ rute. Konklusionen må være, at et sådant projekt for det første skal gennemføres konsekvent, og dernæst at det kræver et attraktivt alternativ, hvis noget skal laves om.

Udnyt Nørrebrogade
Forsøgsvis kunne man tænke det sidste afsnits kendsgerninger, vedrørende fysisk aktivitet i hverdagen, ind i det aktuelle projekt på Nørrebrogade.
Projektet havde sandsynligvis ikke mødt samme modstand, hvis man havde startet fra facaden og arbejdet sig ud mod gaden. Eksempelvis kunne ambitionen have været at skabe byens bedst fungerende facade i interaktion med byens bedst fungerende fortov med intime nicher til fortovscafeer og fuld tilgængelighed for alle uanset førlighed og baggrund. Et sådant projekt ville kræve plads som ville kræve en del af kørebanen, men fordi projektet her har et positivt udgangspunkt, der tilgodeser folk og forretningsdrivende i nærområdet, ville der sandsynligvis være større forståelse for en trafikomlægning. Kvarteret ville kunne brande sig på at have byens bedste fortovsstrækning samt eneste tresporede cykelsti. Nu lyder spørgsmålet - Nørrebrogade er lukket - hvad gør vi nu?
Byen vil nyde stor gavn af at kunne fremvise vellykkede eksempler på nyanlagte bilfri gader og andre miljørigtige byplanlægningsprojekter i forbindelse med forestående og stort anlagte klimakonference og Nørrebrogade kunne blive et af dem. Udfordringen er at producere gennemtænkte alternativer eller supplementer til den eksisterende infrastruktur frem for at bremse byens flow for derpå at starte nye processer fra bunden.

http://www.information.dk/182108