INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Opgradering
Udfordringer ved opgradering
Målsætninger for opgradering
Fokusområder for opgradering
Nye behov og muligheder
Enhver hal er forskellig
Scenarier for opgradering af haller

Status
Byggeaktivitet i hallerne
Idræt i byrum
Hallernes tilstand
Brugernes efterspørgsel

Udvikling
Udvikling i aktivitetesdyrkelsen
Udviklingen i kommunikationsformer
Udviklingen i facilitet
Udviklingen i driftsformer

Argumenter
Politikere
Bygherrer
Driftspersonale
Brugere
Foreninger
Rådgivere
Skoler

Enhver hal er forskellig

Enhver hal har særlige begrænsninger, muligheder og potentialer i forhold til det sted, den ligger, de mennesker den servicerer, de aktiviteter den danner ramme om, den betydning den har, osv. Standardhallerne fremstår i dag ens og i høj grad præget af den skabelon, de alle er bygget op omkring. 
 
”Standardhallen er en hal til boldspil, der med et gulvareal på 24x44 meter overholder de internationale mål for en håndboldbane, 5 badmintonbaner, 1 tennisbane og 3 volleybaner.

Standardhallen opstod i 60’erne på baggrund af ny byggeteknik. Limtræsspærene var fremkommet og gjorde det muligt, forholdsvis simpelt og billigt, at konstruere de store spænd, som håndboldbanen fordrede. Mange byggeopgaver blev omformet til nøglefærdige totalprodukter. Hallen blev en designvare, man kunne vælge fra hylden. Der blev ikke konkurreret på rumudformning, men alene på økonomi og teknik.

Standardhallen fik en kæmpe udbredelse rundt om i Danmark, hvor man ikke ønskede prestigeprojekter. Og som den blev bygget for 40 år siden, bygges den stadig den dag i dag.” 1

 
Standardhallerne i Danmark kan beskrives ud fra en forholdsvis enkel opskrift: De indeholder alle et stort centralt rum, der fremstår ens i proportionering, materialevalg og belysning.  I de ældre og også i flere nye haller er der fra det centrale rum ingen kontakt til omgivelserne, intet dagslys og ingen steder til småaktiviteter.

Udover det centrale halrum er der en række birum tilknyttet halanlægget. Disse rum - omklædning, cafeteria, depot, foyer og fordelingsgange - er standardiserede ligesom halrummet med hensyn til til proportionering, materialevalg og belysning. Deres indbyrdes placering er forskelligt fra sted til sted, da det indenfor det standardiserede system har været muligt at lave enkelte, lokale tilpasninger. Men disse tilpasninger er oftest lavet alene ud fra funktionelle hensyn. Der er ikke blevet taget vare på sammenhæng med omgivelserne på et strukturelt og arkitektonisk plan.
 
Hallernes uforløste potentiale ligger i den forskellighed, de trods alt har. Det er muligt at udnytte disse forskelle og skabe yderligere lokal tilpasning ved at forankre hallen til det område, den ligger i med de særlige bindinger og potentialer, det specifikke sted har.

En ombygning, udbygning og opdatering bør opgradere halkomplekset som helhed og en lokaletilpasning bør få afsmitning både i funktion og arkitektur. Hallen skal opgraderes til både funktionelt, bygningsmæssigt og strukturelt at interagere med den kontekst, den ligger i.
 
Ved at gennemføre analysen under ”HVAD gør jeg, når jeg skal opgradere?” kan du se, hvordan din lokale hal kan tage afsæt i lokalområdets særlige behov, specifikke ønsker og konkrete prioriteringer.

 
                                                                                               Cebra Arkitekter

Diagrammet viser, hvordan hallen kan åbnes op i forhold til specifikke lokale forhold.
Der skæres ”skår” igennem hallen, som meget præcist udpeger vigtige, betydningsbærende elementer i lokalmiljøet.

1) Idrætsscener - Kropskulturen i to egne af Danmark, Maria Keinicke Davidsen, Center For Idræt og Arkitektur 2004