INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Opgradering
Udfordringer ved opgradering
Målsætninger for opgradering
Fokusområder for opgradering
Nye behov og muligheder
Enhver hal er forskellig
Scenarier for opgradering af haller

Status
Byggeaktivitet i hallerne
Idræt i byrum
Hallernes tilstand
Brugernes efterspørgsel

Udvikling
Udvikling i aktivitetesdyrkelsen
Udviklingen i kommunikationsformer
Udviklingen i facilitet
Udviklingen i driftsformer

Argumenter
Politikere
Bygherrer
Driftspersonale
Brugere
Foreninger
Rådgivere
Skoler

Scenarier for opgradering af haller

Der er i dag ikke megen forskel på haller i storbyen, i provinsbyen og i landsbyen. Alligevel skal de imødekomme vidt forskellige behov.

Ved opgradering bør omgivelserne og den generelle samfundsudvikling spille en markant større rolle i forhold til anlæggets nye udformning og indhold. Hallerne skal kobles til det område, de indgår i, så de i højere grad ”skræddersyes” til at møde behovene de enkelte steder.

Ved at opstille forskellige scenarier til opgradering af standardhallen og derunder give mulighed for specifikke prioriteringer muliggøres en lokal tilpasning og ”skræddersyning” af hallen.
 
Der er overordnet set tre muligheder for tilpasning af standardhallen:

Den kan udvikles i retning af en kombinationshal ved at indbygge mulighed for at dyrke ikke idrætsrelaterede aktiviteter.


                                                                                    Maria Keinicke Davidsen
Den kan styrkes som en sportshal ved at forbedre forholdene for de eksisterende traditionelle sportsaktiviteter.

 
                                                                                    Maria Keinicke Davidsen
Eller den kan udvikles i retning af en specialhal ved at vægte nye former for idrætsaktiviteter og tilpasse rummene hertil.


                                                                                    Maria Keinicke Davidsen
Hvilket scenarium, man bør vælge, afhænger af den lokale situation. Det beror på det sted, hallen er placeret, og de ønsker man har for dens udtryk, driftsorganisation, aktivitetsudbud og opbygning.
 
Ud fra en generel betragtning kan man om de tre scenarier sige, at i storbyen er der mange forskellige idræts- og kulturfaciliteter indenfor en lille geografisk spredning. Derfor vil det være muligt at basere hallen på få særlige aktiviteter. Man kan således skabe en specialhal i storbyen, hvor flere haller og kulturfaciliteter tilsammen dækker det bredere behov. 

I provinsbyen vil hallen ofte være den eneste hal, mens et kulturhus rummer kulturaktiviteterne. Man kan derfor i provinsbyen fokusere på at skabe de ideelle rammer for sporten og skabe en decideret sportshal.

I landsbyen er hallen ofte den eneste facilitet, der kan rumme et større antal mennesker. Den bruges derfor både til sport, idræt, kultur- og forsamlingsaktiviteter. Hallen må ved sin opgradering skabe endnu bedre muligheder for, at mange forskellige aktiviteter kan finde sted samtidig: Hallen må derfor udvikles i retning af en kombinationshal.
 
Det handler i høj grad om at udnytte de forskelligheder, der er lokalt. En specialhal er ikke en bedre hal end en sports- eller kombinationshal. Det altafgørende er at skabe den hal, der passer bedst til det område, den ligger i.

I storbyer er der mulighed for at skabe meget specifikke anlæg, der målrettes mod en smal målgruppe. Hermed kan man give en særlig gruppe særligt gode forhold. I landområder vil der ofte ikke være interesserede nok til at udfylde en hal med få aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at skabe mere fleksible rammer, der muliggør at mange kan skabe deres eget rum i rummet. Det gør naturligvis hallen mere generel og ikke dedikeret til den enkelte aktivitet, men til gengæld skaber det mulighed for, at hele familien dyrker noget samtidigt - sammen eller hver for sig, men i samme hus.
 
I mange haller er det sådan, at man helst vil det hele. Det er imidlertid ikke muligt, hvis man samtidig vil skabe kvalitet og lokaltilpasning. Når man vælger til, vælger man også fra.

Hvis alle haller ønsker at skabe plads for alle, bliver alle haller til kombinationshaller. Men der er jo ikke grund til at have fire kombinationshaller inden for samme kvadratkilometer, når man i stedet kunne målrette dem hver især mod specifikke brugergrupper og tilbyde ideelle forhold for netop dem.

Ved at analysere de omgivelser, hallen ligger i, og de potentielle brugergrupper, er det muligt at skabe skelsættende, nye haller. Hvis alle haller rummer lidt af det hele, får man aldrig dem, der er rigtigt gode til noget. Det handler om at turde satse. Haller i storbyer skal ikke nødvendigvis kun henvende sig til lokalområdet. De har potentiale til at fokusere på hele byen og være en facilitet, der understøtter helt specifikke brugergrupper
 
Ved at gennemføre analysen under ”HVAD gør jeg, når jeg skal opgradere?” kan du se, om din lokal hal bør udvikles til en kombinationshal, en sportshal eller en specialhal .