INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Opgradering
Udfordringer ved opgradering
Målsætninger for opgradering
Fokusområder for opgradering
Nye behov og muligheder
Enhver hal er forskellig
Scenarier for opgradering af haller

Status
Byggeaktivitet i hallerne
Idræt i byrum
Hallernes tilstand
Brugernes efterspørgsel

Udvikling
Udvikling i aktivitetesdyrkelsen
Udviklingen i kommunikationsformer
Udviklingen i facilitet
Udviklingen i driftsformer

Argumenter
Politikere
Bygherrer
Driftspersonale
Brugere
Foreninger
Rådgivere
Skoler

Hallernes tilstand

Når udtrykket ’hallen’ bruges her på aktivitetsrum.dk, er det standardhallen, som den fremkom i 1960’erne og 70’erne, der menes. Standardhallen opstod i 60’erne. Limtræsspærrene var fremkommet og gjorde det muligt, at konstruere de store spænd, som håndboldbanen fordrede. Standardhallen med et gulvareal på 24x44 meter overholder de internationale standarder for 1 håndboldbane, 5 badmintonbaner, 1 tennisbane og 3 volleyballbaner.

Halkomplekset er typisk opbygget sådan, at selve halrummet ligger i midten med en række bifunktioner, som café og omklædning, rundt om. Udvendigt består hallen af teglstensvægge og eternittag, og den fremstår som oftest helt lukket i sit ydre. I nogle nyere haller er isat ovenlys eller sidelys. Det har ikke altid givet de bedste reaktioner fra brugerne, da dette skal gøres med omhu for ikke at være til gene for den aktive.

Hallerne blev opført simpelt og billigt med en blanding af robuste materialer som tegl og skrøbelige materialer som eternit. Imidlertid er mange haller i dag fysisk nedslidte og funktionelt ikke opdaterede. De trænger til nyt tag, nyt gulv, nye badefaciliteter og til mere plads for aktivitet og ophold. 
 
Status over hallens problemer kan kategoriseres i forhold til de fire fokusområder: Kommunikation, drift, aktivitet og facilitet.

Kommunikation: Hallen kommunikerer ikke i særlig høj grad til omgivelserne. Kun den velkendte form formidler, at det er en idrætshal. At der er mangel på kommunikation er et problem i forhold til at tiltrække nye brugere.

Drift: I forhold til den tekniske drift er der i flere haller problemer med ventillation, indeklima og omstillingsparathed. Mange haller er meget energiforbrugende og derfor ikke særlig bæredygtige. Organisatorisk er problemet, at mange steder mangler plads til både foreningsaktivitet og de selvorganiserede brugere. Ligesom koordinering er vanskelig, når der er højt aktivitetsniveau.

Aktivitet: På den aktivitetsmæssige side er problemet, at hallerne ikke er fulgt med tiden, der udbydes kun et lille udsnit af de aktiviteter, der er ”oppe i tiden”.

Facilitet: Hallerne lider af manglende arkitektonisk kvalitet, manglende sammenhæng, åbenhed og stedsrelation. Der er ingen udveksling mellem forskellige rum, og der er store barrierer mellem inde og ude. Hallerne mangler rum af forskellig kvalitet, stemning og størrelse.
 
I forbindelse med bygningsdelene er det, i forhold til klimaskærmen især eternittage, der står til udskiftning. Indendørs kan det være gulvet der ikke tåler flere slibninger, eller fliserne i baderummene der er slidte og revnede. Indeklimaet er de fleste steder ikke acceptabelt efter dagens standard. Der er ikke et luftskifte, der effektivt får den dårlige lugt transporteret ud: Hverken fra hallen, omklædningsrum eller cafeteria.

Når man opgraderer, er muligheden til stede for ikke kun at rette op på det eksisterende anlæg, men at tilføje helt nye kvaliteter, så man ikke kun får en tekniske forbedring, men også en direkte funktionel og oplevelsesmæssig forbedring.