INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Opgradering
Udfordringer ved opgradering
Målsætninger for opgradering
Fokusområder for opgradering
Nye behov og muligheder
Enhver hal er forskellig
Scenarier for opgradering af haller

Status
Byggeaktivitet i hallerne
Idræt i byrum
Hallernes tilstand
Brugernes efterspørgsel

Udvikling
Udvikling i aktivitetesdyrkelsen
Udviklingen i kommunikationsformer
Udviklingen i facilitet
Udviklingen i driftsformer

Argumenter
Politikere
Bygherrer
Driftspersonale
Brugere
Foreninger
Rådgivere
Skoler

Udvikling i aktivitetesdyrkelsen

Der er gennem de fyrre år, hallerne har fungeret som ramme om danskernes idrætsaktiviteter, sket en markant udvikling af aktivitetsmønsteret. Udviklingen inden for idrætsdyrkelsen har betydet, at generelt flere nu dyrker idræt og er aktive en længere del af livet. Flere ældre og flere kvinder dyrker idræt, ligesom der er sket en markant forøgelse af de, der dyrker selvorganiseret idræt udenfor faste foreninger og tider. Forandringer foregår stadig, og nye idrætsaktiviteter, organisationsformen og aldersgrupper ønsker at sætte deres præg på idrætsfaciliteternes udformning.
 
"Den voksne befolknings deltagelse i idræts- og motionsaktiviteter er imidlertid ikke blot forøget markant i rent kvantitativ forstand siden midten af 1960-erne, der er også sket omfattende kvalitative forandringer af deltagelsesmønsteret. Mange nye – hidtil ukendte idrætsgrene er kommet til, ligesom en række aktiviteter, der ikke tidligere blev opfattet som en del af idræts- og motionssektoren, i stigende grad regnes med hertil.

Sammen med fremkomsten af nye udbydere af idrætstilbud – eksempelvis aftenskoler og kommercielle motionscentre – har dette betydet, at idrætsbilledet i dag er blevet mere mangfoldigt og broget, men også mere komplekst og diffust end nogensinde tidligere." 2



Mange dyrker nu idræt gennem hele deres voksne liv. Faktisk er der sket en firdobling i antallet af idrætsaktive voksne fra midten af 1960’erne til i dag.

Da hallerne blev opført, var det især de ”unge voksne”, der dyrkede idræt. Denne fordeling er udjævnet således, at idrætsdeltagelsen i højere grad afspejler samfundets befolkningssammensætning, og blandt de ældre (+70) er idrætsdeltagelsen nu på over 40 % mod kun et par procent i midten af tresserne.

Denne markante øgning i antallet af idrætsaktive har øget presset på idrætsfaciliteterne. Der er nu langt flere brugere, og de dyrker langt flere forskellige aktiviteter



Aktivitetsmønsteret er forandret, og en række nye idrætsgrene optræder blandt de mest populære. Idrætsaktiviteter så som jogging, aerobic, fitness og yoga figurerede slet ikke i statistikken i midten af 60’erne.



Ser man nærmere på idrætsaktiviteternes top 10, viser det sig samtidig, at kun to af de ti mest populære aktiviteter foregår i den traditionelle standardhal. Akkurat som det primært er aktiviteter, der ikke kræver megen organisering, som ligger højt på top 10 for voksne.

At kun to af aktiviteterne på top 10 kan foregå i hallerne i dag, giver netop anledning til at overveje hvorledes hallerne opgraderes, så de kan danne ramme om en større del af de aktiviteter, befolkningen faktisk dyrker. 


 
Når man ser på idrætsfordelingen i forhold til køn, tegner der sig enkelte forskelle. Hvis man tager de aktiviteter ud, der ikke foregår eller ikke direkte kan komme til at foregå i hallen, viser det sig, at mænd i højere grad end kvinder dyrker de traditionelle sportsgrene som fodbold og badminton samt basket, volley, hockey og tennis. Her dyrker kvinderne i højere grad aktiviteter som gymnastik, dans og yoga.
Begge køns foretrukne aktivitet drejer sig derfor slet ikke om de boldspil, som standardhallen er bygget til. Et formål med opgradering kunne derfor være at skabe plads for disse mange nye former for aktivitet.
 
"Umiddelbart fremstår idrætten således som en yderst sammensat og forskelligartet størrelse, karakteriseret af så store variationer med hensyn til aktivitet, aktivitetsmåder og organisationsformer, at det kan være svært at finde en fællesnævner. " 2



Da hallerne blev opført, var aktiviteter og haller typisk drevet af foreningerne. I dag foregår flere aktiviteter udenfor de traditionelle foreninger. Flere dyrker selvorganiseret idræt og ønsker i høj grad at kunne dyrke idræt når det passer ind i en travl hverdag. Et ugeskema, der ikke levner tid til en fast dag, hvor man ’går til noget’.

Det er ikke kun indenfor nye idrætsformer, at der er mange selvorganiserende, men også indenfor de traditionelle foreningsidrætter ser man, at flere er aktive på egen hånd. Kun få aktiviteter dyrkes udelukkende i foreninger eller udelukkende udenfor foreninger.
 
Idrætsudviklingen kategoriseres af Knud Larsen i bogen ’ Idrættens tredje bølge – på vej mod en bevægelseskultur’ i tre bølger. Første bølge er den traditionelle foreningsidræt, anden bølge er den såkaldte selvorganiseret idræt, og tredje bølge er hverdagsmotionen.

’De tre bølger udvikler sig ikke uafhængigt af hinanden i hver deres bane, men brydes og blandes på mange forskellige niveauer’ 2
 
Foreningsidrætten beskrives som værende ’uden sammenligning idrætssektorens største og mest alsidige udbyder af idræt for voksne’ der har ’ dybe historiske rødder i det danske samfund’ 2

Knud Larsen fremhæver også, at på trods af at børn og unge stadig udgør en relativ stor del af de foreningsengagerede, har der været en tilstrømning af voksne, således at medlemsskaren i højere grad end tidligere afspejler den generelle alders- og kønssammensætning i befolkningen.

Foreningsidrætten er stærkt afhængig af, at der er medlemmer i foreningen, der påtager frivilligt arbejde især ved at fungere som instruktører, ledere og trænere, men også som praktiske medhjælpere. Her adskiller foreningsidrætten sig fra såvel offentlige som kommercielle idrætstilbud.
 
Selvorganiseret idræt består af vidt forskellige aktivitetsområder og organisationsformer.
”Selvorganiseret idræt kan heller ikke siges at være noget nyt fænomen, men er tværtimod længe blevet praktiseret under forskellige former” ….”Det nye ved situationen i dag i forhold til tidligere er derimod omfanget og mangfoldigheden i disse udfoldelser” 2

Samtidig understreger Knud Larsen, at ”Denne udvikling er tæt forbundet med opkomsten af et efterhånden vidtforgrenet udbud af offentligt tilgængelige idrætsfaciliteter….. som svømmehaller, badminton- , og bowling-, og squashbaner, men også udendørs anlæg som ridestier, skatboard-ramper og bmx–baner samt bålpladser og pay-and-play golfbaner er til rådighed mange steder i landet” 2

Den selvorganiserede idræt er vokset i takt med fremkomsten af nye idrætsgrene, væksten i den kommercielle idrætssektor og anvendelsen af byens rum som rammen om forskellige idrætsaktiviteter.
 
Hverdagsmotion er blevet defineret som ”fysisk aktivitet, man kan indpasse i hverdagen uden at skulle dyrke decideret motion, sport eller idræt. Det drejer sig med andre ord om alle de forskellige former for fysisk aktivitet og bevægelse, der indgår mere eller mindre naturligt i hverdagen. Især cykling og gang – ikke mindst i forbindelse med transport – udgør centrale elementer i hverdagsmotionen” 2
 
I forbindelse med opgradering af standardhallen er det både foreningsidrætten og den selvorganiserede idræt, samt ikke mindst samspillet mellem de to, der bør være i fokus. Når man opgraderer hallerne, er der potentiale i at skabe faciliteter for den selvorganiserede idræt også.

Det vil ofte være svært at få rum for selvorganiseret aktivitet, da foreningsorganiseret aktivitet som regel udnytter hallens nuværende kapacitet maksimalt. I opgraderingsprocessen bør begge former for organisering indtænkes og repræsenteres. Da de selvorganiserede ikke har en struktur, som formelt set kan indgå i en udviklingsfase, er det vigtigt, at netop disse grupper repræsenteres f.eks. af en offentlig myndighed.

2) Idrættens tredje bølge – på vej mod en bevægelseskultur, Knud Larsen, Lokale- og Anlægsfondens skriftrække 2003