INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        


Opgradering
Udfordringer ved opgradering
Målsætninger for opgradering
Fokusområder for opgradering
Nye behov og muligheder
Enhver hal er forskellig
Scenarier for opgradering af haller

Status
Byggeaktivitet i hallerne
Idræt i byrum
Hallernes tilstand
Brugernes efterspørgsel

Udvikling
Udvikling i aktivitetesdyrkelsen
Udviklingen i kommunikationsformer
Udviklingen i facilitet
Udviklingen i driftsformer

Argumenter
Politikere
Bygherrer
Driftspersonale
Brugere
Foreninger
Rådgivere
Skoler

Udviklingen i facilitet

Hallerne har gennem en årrække undergået mange forandringer. Tendensen i tiden er, at ombygningerne skaber mere åbenhed, glidende overgange, større rummelig differentiering og mere kompleksitet. Især faciliteter som boligen, skolen og kontoret har undergået og undergår fortsat disse typer forandringer. 
 
Det typiske danske parcelhus har fælles træk med standardhallerne. De er opført i samme tidsperiode på baggrund af samme filosofi: Høj grad af standardisering, og indeholdende primært funktionsbestemte rum kædet sammen af gangzoner.

Paracelhusene har været udsat for større forandringer i de seneste år. De generationer, der selv er vokset op i parcelhuskvarterene, flytter tilbage, men vil have boliger, der er åbne og lyse. Ude og inde kobles sammen, ligesom køkken, stue og kontor tilsammen danner en ny helhed, hvor familien kan være samlet, selvom de laver forskellige aktiviteter.

Boligerne er blevet åbne, lyse, livsstilsbarometre med plads til samvær, aktivitet og afslapning. Det er huse, hvor man giver udtryk for, hvem man er, og der bruges mange penge på samtalekøkkener, velværsrum og vildnishaver.


                                                                    www.iroogmag.dk
”Vores hus var et typisk 70’er hus med en stor entré, man ikke rigtig kunne bruge til noget og så en lang gang med en masse døre. Jeg tænkte– det her må bare åbnes op, vi må have noget åbenhed og lys” 4 

Kontorlandskaberne var for 40 år siden præget af lange gange med en række mindre kontorceller på begge sider. Man havde dertil forskellige funktionsbestemte lokaler til møde, foredrag og kaffepause. I dag omstruktureres kontorlandskaber, så de kan danne rammer om nye netværksorienterede samarbejdsformer. Vægge rives ned, og der etableres arbejdspladser, mødezoner og opholdszoner mellem hinanden, så medarbejderne i løbet af dagen kan vælge den ideelle position i forhold til det konkrete arbejde.


                                                              Bosch og Fjord, Foto: Anders Sune Berg
Skolerne var for 40 år siden bygget op omkring lange gange, små klasselokaler og faglokaler som helt specifikke rum i særlige afdelinger af skolen. Men også her er der de senere år sket forandringer. Funktionerne føjes sammen. Klasseværelserne åbnes op mod fællesarealerne, hvor faglokaler og værkstedsfunktioner integreres.


                                                                                  Lokale-og Anlægsfonden
De arkitektoniske præferencer har ændret sig fra 1970’ernes indadvendte fokusering på sluttede rum.  I dag fokuseres i højere grad på lys, luft, fornemmelsen af lethed, glidende overgange og kontakten til naturen. Derfor er det nu essentielt, at man ved opgraderinger får tilført hallerne de arkitektoniske kvaliteter der skaber gode rammer om menneskers liv og velbefindende og som passer til dagens præferencer. Arkitektonisk kvalitet behøver ikke at være dyrt. Det handler om at få det bedste ud af det givne sted med de midler, der er til rådighed i forhold til bygherrens behov og ønsker.
 
”Arkitektur har styrken til at ændre folks liv. Det handler ikke om, hvordan det ér, men hvordan det opleves. Det handler ikke om, hvordan det forstås, men hvordan det sanses.” 5 

Kvalitet er det, der skaber en ”langtidsholdbar” bygning. Et sted, hvor man holder af at komme, som understøtter de behov, man har, og som giver oplevelser, udfordringer og overraskelser. Bygninger med arkitektonisk kvalitet forholder sig til stedet, udtrykker en samlet idé, har æstetiske og brugsmæssige værdier og er bæredygtig.

De tidlige haller (1900-50) var ofte exceptionelle, men med standardhallernes indtog forsvandt den arkitektoniske kvalitet fra halbyggeriet. I nyere tid er der igen opført haller med arkitektonisk kvalitet. Men standardhallerne står stadig tilbage som en af de mest udbredte idrætsfaciliteter uden nævneværdige kvaliteter.

Men standardhallerne kan opgraderes, åbnes og udvikles, så de kommer til at indeholde æstetiske værdier. Det der kræves er: En bygherres ambitioner og drømme udviklet i samspil med dygtige arkitekter.

4) Bettina Esmann i programmet Bedre Bolig DR1 den 6. marts 2005 se også www.dr.dk/bedrebolig
5
) Mathias Sauerbrauch, København, 7. april 2005