De sene faser

I de senere faser af projektforløbet, når målene er defineret, og projektet skal projekteres og bygges, kan bygherren og brugerne overlade det til eksterne eksperter at nå målene, der nu kan fastlægges og aftales juridisk og økonomiske gennem tegninger og kontrakter.
Man skal være opmærksom på, at modsat de tidlige faser, hvor det er muligt hele tiden at gå tilbage og ændre i projektet og dets forudsætninger, er der i de sene faser en begrænset mulighed for tilbagekobling, uden at dette resulterer i økonomiske og tidsmæssige konsekvenser.
I de sene faser er der ikke stor forskel på standard og udviklingsprojekter, og alle samarbejdsformer kan derfor anvendes. Hvilken udbudsform, der er at foretrække, vil afhænge af lokale forhold.
 
 
Tilbudsloven og udbudsdirektivet
Kilde: Styr på byggeriet – om entrepriseformer til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri. Lokale- og Anlægsfonden, 2005

Som bygherre skal man være opmærksom på, at den danske tilbudslov og EU´s udbudsdirektiv stiller lovmæssige krav til, hvornår et projekt skal i licitation, og hvordan det skal udbydes.
Ifølge Tilbudsloven er offentlige bygherrer altid omfattet af loven, mens private bygherrer kun er omfattet af Tilbudsloven, når byggeriet støttes af offentlige midler. For ordregivende myndigheder, som omfattes af EU-udbudsreglerne, afløses Tilbudsloven af EU-udbudsreglerne, når den vare, tjenesteydelse eller
bygge- og anlægsopgave, som købes, overstiger en tærskelværdi, som er fastsat
af EU-kommissionen. I 2005 var tærskelværdien 44.019.048,00 kr. for bygge- og anlægsopgaver. Tærskelværdien for tjenesteydelser, som omfatter bygherrerådgivning, var henholdsvis 1.144.511,00 kr. for statslige myndigheder og 1.753.926,00 kr. for andre ordregivende myndigheder.
Konkurrencestyrelsen er ressortmyndighed for både Tilbudsloven og udbudsdirektivet, og begge dokumenter og dertilhørende vejledninger kan hentes via deres hjemmeside www.ks.dk.