INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        



Proces Projekt


Projektafklaringer

At opfange behovet

Projektorganisation

Bygherreorganisation
Beslutningsstruktur

Projekttype

Standardprojekter
Udviklingsprojekter
Kombinationsprojekter
Etapedeling

Projektstørrelse

Mindre projekter
Større projekter

Brugerinddragelse

Brugere vs. Borgere
Planlægning
Interessent analyse
Informeres, medvirke, beslutte?
Indhold
Bidrag
Faldgrupper og gode råd

Bæredygtighed

Integreret Energidesign

Samarbejdsform

De tidlige faser
Procesmodeller
Tværfaglig gruppe
Projektleder
Kunstner
  De sene faser
Fagentreprise
Hovedentreprise
Totalentreprise
Partnering
Frivilligt arbejde

Kunstneren

I et kunstnerisk udviklingsarbejde overlader man det i høj grad til de rådgivere, der skal udvikle løsningerne, at styre processen og indhente den nødvendige viden.
Traditionelt er de fleste byggerier blevet udviklet ved, at arkitekten på denne måde har hjulpet bygherren med at finde ud af, hvad hans behov og muligheder var. Fordelen er her, at arkitekten hele tiden kan lade sit projekts udformning virke tilbage på prioriteringen af behovene og omvendt.
EU´s konkurrencelovgivning og ønsket om en mere grundig og entydig afdækning af behov og muligheder har imidlertid vanskeliggjort denne procesmodel, særligt i store projekter. Den egner sig derfor bedst til mindre projekter, eller til projekter, hvor man ønsker at afdække nogle generelle problemstillinger.
 
Fordele

  • Der kan ske meget hurtige udvekslinger mellem kortlagte behov og mulige løsninger, fordi de sker internt hos den skabende rådgiver eller i hans team og ikke skal forklares.
  • Den kunstneriske udvikler behøver kun at indhente den information, som han løbende fornemmer er nødvendig for at skabe en god løsning. Der bruges ikke tid på at indsamle overflødige informationer.
  • Den kunstneriske udvikler kan indgå i et tæt fortrolighedsforhold med bygherren eller nogle få brugere.

 

Ulemper
  • Det er ikke altid klart for udenforstående, hvad der ligger til grund for en løsning.
  • Den kunstneriske udvikler er måske mere øvet i at skabe løsninger end i at foretage en systematisk indsamling af viden.
  • Hvis projektet bliver skabt i arkitektens ”laboratorium”, kan det virke fremmedartet og uforståeligt for brugerne, når det bliver præsenteret.
 
Kompetencer
Den dygtige kunstneriske udvikler skal:
Beherske en faglig kreativ metode.
Beherske metoder til at afdække udtalte og skjulte behov.
Kunne formulere de overordnede visioner for projektet og samtidig kunne beskrive, hvordan han har oversat de formulerede behov til den foreslåede løsning.
Kunne skabe og fremlægge forskellige alternativer, som brugerne kan tage stilling til, for ikke at fastlåse projektet på en bestemt løsning for tidligt.
Kunne etablere et fortroligt forhold til bygherren.
 
Arbejdsmetoder
Hvis brugerne skal inddrages aktivt i projektudviklingen, skal arkitekten arrangere hyppige møder eller workshopper, hvor brugerne kan kommentere hans skitser og de prioriteringer, projektet hviler på.
Arkitekten skal lave en interessentanalyse og en plan for, hvordan han kan afdække de vigtigste interessenters behov på en systematisk måde.
Han skal hele tiden arbejde med mindst tre parallelle scenarier, som han udvikler på, og som brugerne kan kommentere og prioritere.
Arkitekten skal tidligt i processen inddrage eksperter med andre faglige kompetencer.
 
Kommunikation
Den kunstneriske udvikler kan have svært ved at sprogliggøre, hvorfor hans projekt udvikler sig, som det gør. På samme måde kan den almindelige bruger have svært ved at formulere sin fornemmelse for projektet. Det er ikke alle kvaliteter, der lader sig beskrive entydigt med sprog, og begge parter skal derfor lytte meget opmærksomt til hinandens forsøg på at forklare sig.
”Det er nemt at vende det døve øre til vagt formulerede fornemmelser, men det gør dem ikke uinteressante.”