INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        



Proces Projekt


Projektfaser

Opdeling i faser

Opstart

Idéen
Økonomi
Rammer
Drift og opførelse
Rådgivere
Uforudsigelighed
Viden

Behovserkendelse

Kendte - Ukendte behov
Behov - Løsning
Abstrakt - konkret
Program - Skitse
Illustreret program

Værkstøjskasse

Mød brugeren
Skab historien
Undersøgelser
Alternativer
Visualiseringer
Proriteringer
Konsekvenser
Illustreret program

Projekt til byggeri

Dispositionsforslag
Forprojekt
Hovedprojekt
Udførelse

Byggeri til dagligdag

Ibrugtagning
Evaluering
Ændringer

Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget markerer overgangen fra de tidlige til de sene faser og ligger lige på denne grænse.
Dispositionsforslaget kan beskrives som ”et motiveret forslag til opgavens løsning” og er et centralt omdrejningspunkt i udviklingen af projektet.
Hvor det illustrerede program lægger op til mange mulige løsninger, beskriver dispositionsforslaget en bestemt udgave af disse mange muligheder.

Formål
For første gang konkretiseres her et komplet bud på den overordnede løsning. Hvis forslaget accepteres, bliver der for det meste kun ændret mindre detaljer i det senere projekt.

På baggrund af
Dispositionsforslaget kan i større projekter fremkomme som resultatet af en arkitektkonkurrence eller en totalentreprisekonkurrence og i mindre byggerier som et markeret delmål i arkitektens løbende udvikling af projektet.

Materiale
Tegningerne i et dispositionsforslag er for det meste ret overordnede og viser ikke specifikke detaljer.
Derfor bør tegningerne suppleres af sprogligt formulerede ønsker fra f.eks. et illustreret program, så detaljerede behov ikke går tabt.

Deltagere
Dispositionsforslaget udvikles af arkitekten og præsenteres normalt for alle projektets interessenter.
Det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad man vil bruge præsentation og reaktioner til. Det skal på forhånd afgøres, hvem der skal beslutte, hvem der skal kommentere, og hvordan kommentarerne skal bruges.
Hvis brugerne har været inddraget aktivt i udformningen af dispositionsforslaget, vil de forvente fortsat at kunne ændre på det.

Beslutninger
I udviklingsprojekter kan man anvende begrebet ”Last Responsible Moment”, der angiver, at man først tager endelig beslutning om udformningen af de enkelte elementer i projektet på det senest mulige tidspunkt, hvor det stadig er forsvarligt i forhold til projektets fremdrift og realisering. Det sikrer, at nye erkendelser og ønsker fra bygherren og brugerne kan indarbejdes sent i forløbet.
Det er vigtigt på forhånd af beskrive, hvornår ”Last Responsible Moment” er for hvilke beslutninger således, at bygherre og rådgivere ikke kommer i konflikt.
I standardprojekter kan der på forhånd laves en plan for præcis hvilke beslutninger, der skal træffes hvornår.

Kortlægning af usikkerheder

Når man er relativt sikker på, at dispositionsforslaget kommer til at danne grundlag for det endelige projekt, er en af de første, vigtige aktiviteter kortlægningen af de usikkerheder, der evt. kan være forbundet med det konkrete forslag. Skal byggeriet udvides, er der betydeligt større risici, end hvis der blot skal bygges om, idet der f.eks. vil være usikkerhed om uforudsete forhold i jordbunden. Baseres projektet på brugerbetaling, er der større usikkerhed for driftsøkonomien, osv. 
Usikkerheder kan til dels kortlægges ligesom, når man kortlægger interessenterne. Usikkerhederne kan opdeles i 2 hovedkategorier:
Operationelle usikkerheder: Er usikkerheder, der truer den gnidningsløse og optimale gennemførelse af projektet.
Kontekstuelle usikkerheder: Er usikkerheder, der truer projektets relevans i forhold til den omgivende verden.
Usikkerhedsanalysen bør udføres af professionelle rådgivere eller lokale med særlige kompetencer.

Økonomi

De fleste dispositionsforslag bliver skabt på grundlag af en bestemt økonomisk ramme. Denne ramme er i starten præget af stor usikkerhed.
Hvis projektet tegnes ud fra princippet om ” finansiering følger form”, er projektet selv det eneste udtryk for den økonomiske ramme. (EVT LINK)
Et dispositionsforslag er relativt udetaljeret, og derfor er økonomien, selv under ”form følger finansiering”, på dette tidlige tidspunkt også temmelig usikker.
En metode til at håndtere denne usikkerhed er at anvende princippet om ”successiv kalkulation”.
Her angives den forventede pris som sandsynligheden for at lande indenfor en bestemt minimums- og maximumspris. Efterhånden som projektet detaljeres, og kilder til usikkerhed fjernes, bliver angivelsen af den forventede pris mere og mere præcis.
Professionelle rådgivere kan håndtere den successive kalkulation.
Præcise prisoverslag udføres normalt først i forbindelse med forprojektet.

Indledende kontakt til myndigheder

En anden kilde til usikkerhed, det er godt at begrænse allerede, når dispositionsforslaget foreligger, er de eventuelle indsigelser, som bygningsmyndigheder, brandmyndigheder, m.fl. kan have overfor projektet.
En indledende drøftelse er formålstjenlig allerede i forbindelse med dispositionsforslaget, hvor brugerne kan konfronteres med kravene og reagere på dem i deres prioriteringer.
 
Med aflevering af dispositionsforslaget og dets godkendelse af bygherregruppen, overgår projektet fra de tidlige til de sene faser

Nye interessenter kommer til

Brugeren, bygherren og rådgiverne har alle været involveret i de tidlige faser, hvis projektet gennemføres som et udviklingsprojekt.
Ved overgangen fra de tidlige til de sene faser indfinder andre faggrupper sig i projektet. Entreprenøren, myndigheder og håndværkere kommer ind i projektet med andre forudsætninger, intentioner og mål.
Man skal være opmærksom på disse forskelle og skabe den optimale situation for alle.

Hvis man vil gennemføre et innovativt projekt, er det gennem hele processen nødvendigt at basere alle samarbejder på tillid frem for kontrol.

Kontrol er den mest udbredte styreform i byggebranchen, hvor der er mange penge på spil. Det vil derfor kræve meget af alle parter at bygge på tillid og slække på kontrollen.

For at sikre et samarbejde baseret på tillid må alle parter tidligt i processen sætte sig dybt ind i projektet.

Det er essentielt, at ikke kun arkitekten kender projektet, men at også ingeniøren og entreprenøren er inde i projektets detaljer på et tidligt tidspunkt, hvor disse stadig kan påvirkes. Bygherre, arkitekt, entreprenør og ingeniør har forskellige synsvinkler og kompetencer. Det er derfor vigtigt, at alle inddrages tidligt i processen, så der kan skabes størst mulig enighed om projektets vision, udformning og gennemførelse.
Det kan ofte være svært at engagere entreprenøren lang tid før, der skal bygges. Men det er af altafgørende betydning, at alle kender projektet ud og ind, og der må derfor ikke slækkes på kravet om tidlig involvering.
Selvom det er et tæt samarbejde, må man fortsat sikre, at det er beskrevet og anerkendt af alle, hvordan økonomi og ansvar fordeles. Det skal fra starten defineres, hvem der tager hvilke beslutninger hvornår. Hvem, der etablerer fælles tegningsgrundlag. Hvem, der har kontakten til myndighederne og hvem, der informerer brugerne, mv.
 

Tilbagekobling og fremdrift

Når projektet går fra de første indledende faser ind i et byggeforløb, skal mulighederne stadig holdes åbne for at sikre en tilbagekobling mellem erkendelser og projektudvikling.

Forskellen fra de tidlige til de sene faser er, at streger på papir i de tidlige faser blot er streger, der kan ændres.
I de senere faser er stregerne imidlertid ikke kun streger, men specifikationer på produkter, der hen ad vejen bestilles, leveres og indbygges.
 
Alt efter hvilken fase projektet og byggeriet er nået til, vil flere ting være færdigprojekteret, bestilt, indkøbt eller bygget. Det vil dermed være forbundet med omkostninger at lave ændringer, der går tilbage til tidligere stadier i beslutningsprocessen.
 
Når man bevæger sig fra det illustrerede program til dispositionsforslaget, vil det være forbundet med omkostninger at gå tilbage og ændre på grundlæggende beslutninger, idet arkitekten således vil være nødt til at omprojektere.
Når man går fra dispositionsforslag til forprojekt, vil det være forbundet med omkostninger at ændre på den strukturelle opbygning af projektet, idet myndighederne her godkender den overordnede udformning, og ingeniøren laver de indledende beregninger.
Gennem hovedprojektsfaser sker der en stadig større konkretisering og dermed færdiggørelse af projektet.
Selv mindre ændringer i de meget sene faser kan have store konsekvenser for økonomi og tidsplan.

Helheden må tages i betragtning ved alle ændringer, hvilket kan skabe en betydelig risiko for, at der opstår fejl, da det er meget komplekst at overskue et byggeri, der pågår.

Helheden må tages i betragtning ved hver ændring.