INFO OG BAGGRUND >        KONTAKT >        



Proces Projekt


Projektfaser

Opdeling i faser

Opstart

Idéen
Økonomi
Rammer
Drift og opførelse
Rådgivere
Uforudsigelighed
Viden

Behovserkendelse

Kendte - Ukendte behov
Behov - Løsning
Abstrakt - konkret
Program - Skitse
Illustreret program

Værkstøjskasse

Mød brugeren
Skab historien
Undersøgelser
Alternativer
Visualiseringer
Proriteringer
Konsekvenser
Illustreret program

Projekt til byggeri

Dispositionsforslag
Forprojekt
Hovedprojekt
Udførelse

Byggeri til dagligdag

Ibrugtagning
Evaluering
Ændringer

Udførelse

I udførelsesfasen er det normalt overladt til rådgivere og entreprenører at styre byggeriet.
Når der opstår tvivlsspørgsmål, uenigheder eller forhold, der ikke har været beskrevet i hovedprojektet, bliver bygherren eller bygherrerådgiveren ofte inddraget. Under udførelsen er det altafgørende, at bygherren varetager opgaven med at informere brugerne og varsle naboer og andre interessenter om de forestående arbejder.
Hvis der ikke informeres (og evt. kompenseres) ordentligt, kan det skabe stor lokal modvilje mod projektet allerede under opførelsen.
 
Rådgivernes funktioner under udførelsen.
Under byggeriet har rådgiverne en række forskellige funktioner. Beskrivelsen her er et sammendrag hentet fra Danske Ark/FRI’s  ydelsesbeskrivelse.

Projektopfølgning
Ydelsen er en projekteringsydelse, der knytter sig til den del af hovedprojektet, som rådgiveren har
udført. Ved projektopfølgningen påses, at udførelsen følger projektets intentioner.
Ydelsen udøves i udførelsesfasen og omfatter ydelser i fortsættelse af de forudgående projekteringsfaser i form af nødvendige projektpræciseringer.
Ved projektopfølgningen skal påses, at relevant projektmateriale overgives til byggeledelse og fagtilsyn.

Byggeledelse
Inden byggeriet igangsættes, udpeges en byggeleder.
Byggelederen styrer byggeriets samlede tids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløb tillige
med dokumentationen heraf.
Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæssige aktiviteter.
Byggelederen forestår udarbejdelse af de administrative bestemmelser for den samlede tilsynsfunktion og overvåger, at disse følges.
Byggelederen koordinerer det samlede fagtilsyn.
Byggelederen indkalder til og leder byggemøder samt udarbejder referat.
Byggelederen forelægger opståede problemer og eventuelle forslag til projektændringer under udførelsen for projekteringslederen og træffer aftale om, hvorledes sådanne problemer eller ændringer håndteres.

Tilsyn

Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn.
Omfanget heraf fastlægges i aftale mellem klienten og rådgiveren.
Fagtilsynet udarbejder tilsynsplanen på grundlag af klientens oplæg til tilsynsplan for fagtilsyn.
Fagtilsynet foretager på baggrund af en tilsynsplan kontrolopgaver på byggepladsen, der sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalerne.
Fagtilsynet rekvirerer eventuelle nødvendige projektpræciseringer hos projektopfølgningen og informerer byggelederen om eventuelle tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.
 

Særlige forhold omkring inventar


Indretningen af et byggeri med gardiner, møbler, knage, redskaber, m.m. er ofte et selvstændigt område, der i mere eller mindre grad kan integreres i selve byggeprojektet. Leverancen af inventar vil ofte være en bygherreleverance. Det vil sige, en vare bygherren selv indkøber og installerer uden om byggeriets rådgivere og entreprenør.
Det er dog en god idé at planlægge og indkøbe inventaret i samråd med de rådgivere, der i øvrigt forestår projektet, så der sikres harmoni og funktionelt samspil mellem de arkitektoniske rammer og den løse aptering.
Indretningsprojektet bør i det hele taget gøres til en integreret del af udviklingsprocessen med deltagelse af bygherrer, brugere og rådgivere.
Indretningen er helt afgørende for at sætte en præcis stemning i de enkelte rum og dermed forløse det potentiale, der er indbygget i arkitekturen. Idrætsredskaber og inventar er ofte standardvarer, der købes fra et katalog.
Indretningen er af afgørende betydning for oplevelsen af rummet og anlægget.
Man kan udvælge elementer, som der gøres noget særligt ud af. Det kan være møbler eller redskaber, der produceres særligt til det pågældende projekt, og som kan medvirke til at mindske det institutionelle præg i hallen.
Arkitekten, kunstnere, møbelsnedkere, designere eller andre ”projektmagere” kan stå for de unikke produkter.
Redskabsproducenterne kan eventuelt indgå i udviklingen af alternative indretningsløsninger.   
Unikke indretninger behøver ikke nødvendigvis være dyrere at etablere end at indkøbe almindeligt løst inventar. Til gengæld vil de gøre meget for oplevelsen af anlægget.