OM >         KONTAKT >
       
Projektbeskrivelse > Rådgiverkriterier > Info >
 
 
 
 
 

Om

 

Vidensdatabasen er en side som diskuterer og reflekterer over bæredygtighed, og hvis fokus er at konkretisere og definere bæredygtighed indenfor rum til fysisk bevægelse. Databasen er linket op på forskellige eksperter og rådgivere, der arbejder med bæredygtighedsbegrebet eller idrætsarkitekturen. Målet er at skabe et brugbart redskab, opdrive samarbejdspartnere og dele viden. Databasen er et redskab for andre arkitekter, kommuner og bygherrer, der søger rådgivning i en bæredygtig projektproces eller søger en bestemt ekspert og samarbejdspartner.

 

Som medlem af rådgivningsgruppen er man med til at udforme hjemmesidens indhold. Tekst og oplæg vil primært blive udført af Center for Idræt og Arkitektur, men medlemmerne af sitet skal være medvirkende til at kvalitetssikre indholdet, foreslå emner og levere relevant materiale fra egne projekter. Løbende lægges op til møder/workshops, hvor deltagerne i fællesskab finder innovative og bæredygtige løsningsforslag. Projektet skal ses som en mulighed for at forøge sin viden, og fremover fastholde en position som ekspert, og rådgive indenfor bæredygtige idrætsfaciliteter.

 

Ønsker man at deltage i projektet, bedes man besvare rådgiverkriterierne. Center for Idræt og Arkitektur udvælger løbende nye rådgivere.